Ombudsmanden har tilsyn med hele den færøske offentlige forvaltning – både landsmyndigheder og kommunale myndigheder. Ombudsmanden kan behandle klager over afgørelser fra myndigheder, samt klager over myndigheders adfærd overfor borgere og deres behandling af sager.

Du kan for eksempel klage over en nægtet ansøgning, hvordan myndigheden har behandlet din sag, sagsbehandlingstiden og/eller myndighedens optræden over for dig.

Ombudsmanden har tilsyn med at offentlige myndigheder ikke begår fejl eller misligeholder sine pligter, og at den offentlige forvaltning ikke fremmer uret mod den enkelte borger.

Domstolene, lagtinget, private virksomheder og enkeltpersoner er ikke offentlige myndigheder. Ombudsmanden kan derfor ikke behandle klager om dem. Rigsmyndigheder, så som politiet, er ikke en del af den færøske offentlige forvaltning. Ombudsmanden kan derfor heller ikke behandle klager over politiet. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om der kan klages over en bestemt myndighed.

Hvis du ønsker at klage, skal du skrive til ombudsmanden og forklare hvem og hvad du ønsker at klage om.

Hvis ønsker at en anden skal klage på dine vegne, må du underskrive en fuldmagt og sende den til ombudsmanden.

Det letter om behandlingen af din klage, hvis du sender relevante dokumenter ( så som breve til myndigheden, svar fra myndigheden o.s.v) med din klage. Dette gør at ombudsmanden hurtigere kan sætte sig ind i sagen.

Efter sin undersøgelse af en sag, kan ombudsmanden kritisere og anbefale myndigheder at behandle en sag igen og eventuelt ændre deres afgørelse. Ombudsmanden kan ikke selv træffe afgørelser eller ændre en myndigheds afgørelse. Ombudsmanden kan redegøre for sin undersøgelse og give forklare for myndigheden, at myndigheden efter ombudsmandens opfattelse har begået en fejl. Ombudsmanden kan tage stilling til juridiske spørgsmål, men ikke spørgsmål, som kræver anden faglig viden såsom for eksempel medicinske spørgsmål.

Ombudsmanden svarer på 3 forskellige måder:

Klagen undersøges nærmere.

Klagen afvises,fordi ombudsmanden ikke kan behandle den.

Ombudsmanden vælger ikke at undersøge sagen.

1.   Klagen undersøges nærmere.

Hvis ombudsmanden mener, at en klage skal undersøges nærmere, sender han klagen til vedkommende myndighed og beder om myndighedens bemærkninger. Ombudsmanden beder også om at få tilsendt sagens dokumenter. Bemærkningerne fra myndigheden vil sædvanligvis blive sendt til klageren, som så får mulighed at komme med sine bemærkninger.

Klageren bliver normalt orienteret om sagens gang.

Efter at myndigheden og klageren har indsendt sine bemærkninger, er sagen normalt klar til ombudsmandens endelige konklusion. Alt efter hvor mange sager, der er til behandling hos ombudsmanden, og hvor hurtigt myndighedererne svarer ombudsmanden, kan du regne med at der går cirka halvt år indtil sagen er færdigbehandlet hos ombudsmanden.

2.   Klagen afvises.

I loven om lagtingets ombudsmand har lagtinget sat grænser for, hvilke klager ombudsmanden kan behandle:

“Klage over afgørelser, som en mulig trinhøjere forvaltningsmyndighed kan ændre, kan ikke sendes til ombudsmanden, før den trinhøjere myndighed har truffet afgørelse i sagen...” (§ 6, stk. 3).

Hvis det er muligt at kære en afgørelse til en anden forvaltningsmyndighed, skal du have gjort dette, før ombudsmanden kan behandle klagen.

Skriftlige afgørelser skal være ledsaget af en vejledning om kæremuligheder. Hvis du er i tvivl om dine kæremuligheder, kan du henvende dig til myndigheden der har truffet afgørelsen eller eventuelt ombudsmandens kontor.

“Klagen skal være modtaget hos ombudsmanden senest 1 år efter, at de forhold som der klages om, fandt sted.” (§ 6, stk. 2).

Ordet “forhold” omfatter alt, som der kan klages til ombudsmanden om. Det kan f.eks. være sagsbehandling, sagsbehandlingstid, afgørelsen i en sag, myndighedens opførsel, o.s.v. Hvis du vil klage over en afgørelse, skal der være truffet indenfor det sidste år.

Hvis klagen indeholder forhold, som myndigheden ikke har taget stilling til, sender ombudsmanden næsten altid klagen videre til myndigheden med anmodning om at myndigheden tager stilling til nævnte forhold. Klageren bliver orienteret om dette og bedt om at vente med at klage til ombudsmanden, indtil myndigheden har truffet afgørelse i sagen. Hvis ombudsmanden ikke modtager en ny klage, gør ombudsmanden ikke mere ved sagen.

3.   Ombudsmanden vælger ikke at undersøge sagen.

Af ombudsmandsloven fremgår:

“Ombudsmanden beslutter selv, om der er grundlag for yderligere undersøgelser i en sag, som der klages om.” (§ 6, stk. 4).

Ombudsmanden har ikke pligt til at behandle alle klager. Han kan nægte at behandle klagen i sin helhed eller kun behandle dele af klagen.

Ombudsmanden undersøger altid en klage nøje, før han beslutter at afvise den.  Ombudsmanden vurderer blandt andet, om der er udsigt til at ombudsmanden kan hjælpe vedkommende.

Ombudsmanden skriver eller ringer ofte til myndigheden, for at have et sikkert grundlag for sin afgørelse om at afvise. Ombudsmanden kan for eksempel bede om at se sagens dokumenter.

En afvisning af en klage, kan således godt være resultatet af en omfattende sagsbehandling hos ombudsmanden.

Ombudsmanden kan også undersøge sager uden at have modtaget en klage.

Medieomtale af en sag kan for eksempel give ombudsmanden anledning til at undersøge en sag nærmere.

Sommetider vælger ombudsmanden i forbindelse med en klage at også undersøge andre forhold, end dem der var nævnt i klagen. 

Ombudsmanden kan i medfør af § 6, stk. 5 og § 8, stk. 3 i ombudsmandsloven, undersøge institutioner og tjenestesteder, der hører under ombudsmandens virksomhed. 

Lov nr. 60 af 10. Maj 2000 om lagtingets ombudsmand, senest ændret ved lov nr. 91 af 7. juni 2020 - Leinkja......

Lagtingets ombudsmand er en uafhængig klage- og tilsynsmyndighed.

Opgaven er at føre tilsyn med at offentlige myndigheder ikke begår fejl eller misligeholder sine pligter, og at den offentlige forvaltning ikke fremmer uret mod den enkelte borger. Ombudsmanden skal påse, at lighedsprincippet efterleves og at forvaltningen arbejder i overensstemmelse med gældende lov og forvaltningsretlige principper.

Oversættelse: Rigsombudsmanden på Færøerne

Lagtingslov nr. 60 af 10. maj 2000 om Lagtingets ombudsmand, som senest ændret ved lagtingslov nr. 91 af 7. juni 2020

Kapitel 1

Ombudsmanden og Lagtinget

§ 1. Lagtinget vælger en person, som ikke er lagtingsmedlem, til i en 5 års periode at føre tilsyn med hjemmestyrets forvaltning.

   Stk. 2. Hvis ombudsmanden afgår ved døden i sin embedstid, eller denne af andre grunde ikke er i stand til at udøve sit hverv, bestemmer Lagtingets formandskab, hvem der skal udøve hvervet, indtil Lagtinget vælger en ny ombudsmand. Tilsvarende er gældende, såfremt ombudsmanden begærer sin afsked, eller hvis Lagtinget afskediger ombudsmanden i henhold til stk. 3.

   Stk. 3. Nyder ombudsmanden ikke længere Lagtingets tillid, kan to tredjedele af lagtingsmedlemmerne afskedige ombudsmanden.

§ 2. Ombudsmanden, der ikke kan være medlem af Lagtinget eller af en kommunalbestyrelse, skal så vidt muligt have en juridisk kandidateksamen.

§ 3. Der kan ved lagtingslov fastsættes generelle regler for ombudsmandens virksomhed. Derudover er ombudsmanden i sit arbejde uafhængig af Lagtinget.

Kapitel 2

Bemyndigelser

§ 4. [1] Ombudsmandens virksomhed omfatter hele hjemmestyrets forvaltning (dvs. lands- og kommunal) og børns forhold på private institutioner mv., som varetager opgaver umiddelbart i forhold til børn.

   Stk. 2. 1 Loven omfatter ligeledes selskaber, institutioner, foreninger mv., som anses for at høre under den offentlige forvaltning i henhold til forvaltningsloven, offentlighedsloven eller loven om behandling af personoplysninger.

   Stk. 3. I sin bedømmelse af den kommunale forvaltning skal ombudsmanden tage hensyn til de særlige vilkår, hvorunder den kommunale forvaltning virker.

   Stk. 4. Interkommunale foreninger er omfattet af ombudsmandens virksomhed.

   Stk. 5.  Ombudsmandens virksomhed omfatter ikke rigsmyndigheder, Lagtinget eller institutioner under Lagtinget.

§ 5. Ombudsmanden fører tilsyn med, at de i § 4 nævnte forvaltningsenheder ikke begår fejl eller forsømmer deres forpligtelser og med, at den offentlige forvaltning ikke begår uret mod den enkelte borger.

Kapitel 3

Klager og sager af egen drift

§ 6. Enhver kan indgive klage til ombudsmanden over de i § 4 nævnte forvaltningsenheder.

   Stk. 2. Navnet på den, der klager, skal fremgå af klagen. Klagen skal være ombudsmanden i hænde senest et år efter, at de forhold, som klagen omhandler, fandt sted.

   Stk. 3. Klage over forhold, som en mulig højere forvaltningsmyndighed kan omgøre, kan ikke indgives til ombudsmanden, førend vedkommende højere myndighed har truffet afgørelse i sagen. Fristen nævnt i stk. 2. skal i sådanne tilfælde regnes fra den dag, hvor den højere myndighed træffer afgørelse.

   Stk. 4. Ombudsmanden afgør, om en klage giver anledning til videre undersøgelser af den sag som klagen vedrører.

   Stk. 5. Ombudsmanden kan af egen drift optage en sag til undersøgelse og gennemføre nødvendige undersøgelser i forbindelse hermed.

   Stk. 6. 1 Ombudsmanden kan undersøge myndighedernes behandling af udvalgte sager.

   Stk. 7. 1 Ombudsmanden kan undersøge alle institutioner, myndigheder og tjenestesteder, der hører under ombudsmandens virksomhed. 

Kapitel 4

Undersøgelser

§ 7. 1 Såfremt ombudsmanden træffer afgørelse om at behandle en klage, skal ombudsmanden med det samme meddele pågældende forvaltningsenhed om indholdet i klagen, forudsat at  der ikke er fare for, at dette kan hindre undersøgelsen. Derudover skal forvaltningen bedes om at udtale sig i sagen, inden ombudsmanden træffer afgørelse om, at give meddelelse om sin vurdering af sagen i henhold til § 10, stk. 2. Ombudsmanden kan fastsætte en tidsfrist for udtalelsen.

§ 8. De i § 4 nævnte forvaltningsenheder er forpligtede til at meddele ombudsmanden de oplysninger samt fremlægge alle de dokumenter, som ombudsmanden på sit embedes vegne forlanger at få forelagt.

   Stk. 2. Ombudsmanden kan indkalde personer til for retten at afgive forklaring om forhold, som er af betydning for undersøgelserne. I sådanne tilfælde er reglerne i retsplejeloven gældende. Retsmøderne er ikke offentlige. Den, som klagen vedrører, har sammen med bisidder ret til at være tilstede, mens sådan en vidneførsel foregår.

   Stk. 3. Ombudsmanden har ret til at besigtige de steder, der undersøges, og har fri adgang til at foretage undersøgelser i samtlige nødvendige lokaler.

   Stk. 4. 1 Såfremt ombudsmanden finder det nødvendigt, kan ombudsmanden uden retskendelse inspicere private institutioner mv., som varetager opgaver umiddelbart i forhold til børn, jf. § 4, stk. 1.

§ 9. Ombudsmanden har tavshedspligt om de forhold, som ombudsmanden bliver bekendt med under udøvelsen af sin virksomhed. Tavshedspligten fortsætter efter ombudsmandens fratræden og omfatter ligeledes ombudsmandens personale.

Kapitel 5

Bedømmelse

§ 10. Såfremt ombudsmandens konklusion er, at der af en af de i § 4 nævnte forvaltningsenheder er begået alvorlige fejl eller forsømmelser, skal ombudsmanden give meddelelse om sagen til Lagtingets formandskab, lagmanden og vedkommende landsstyremand og/eller kommunalbestyrelse, og afgive henstilling til disse.

   Stk. 2. Ombudsmanden kan offentligt fremsætte kritik, afgive henstillinger samt i øvrigt fremsætte sin opfattelse af en sag, som ombudsmanden har undersøgt.

   Stk. 3. [2] Ombudsmanden kan henstille vedkommende myndigheder, at der meddeles fri proces i henhold til retsplejelovens §§ 353-365 i sager, der har været behandlet efter denne lov.

§ 11. Ombudsmanden afgiver en årlig beretning til Lagtinget om sin virksomhed. Beretningen offentliggøres inden 1. juli.

   Stk. 2. Såfremt ombudsmanden giver meddelelse om en sag til Lagtinget, en landsstyremand eller en kommunalbestyrelse, eller medtager ombudsmanden en sag i sin årlige beretning, skal ombudsmanden oplyse, hvad den pågældende enhed eller person har anført til sit forsvar.

§ 12. Bliver ombudsmanden opmærksom på fejl i gældende love, forordninger eller forvaltningsmæssige afgørelser, skal ombudsmanden give Lagtinget og vedkommende landsstyremand meddelelse herom. Hvis der er tale om forhold, som vedrører den kommunale eller interkommunale forvaltning, skal ombudsmanden tillige give vedkommende kommunalbestyrelse meddelelse herom.

   Stk. 2. 1 Ombudsmanden fører tilsyn med, at gældende love og forvaltningsmæssige bestemmelser er i overensstemmelse med internationale forpligtelser om sikring af børns rettigheder, herunder FN’s konvention om Barnets Rettigheder. Såfremt ombudsmanden støder på fejl i denne forbindelse, skal ombudsmanden give Lagtinget og vedkommende landsstyremand meddelelse herom. Hvis der er tale om fejl i bestemmelser, der er fastsat af en kommune, skal ombudsmanden give vedkommende kommunalbestyrelse meddelelse herom.   

§ 13.  Såfremt ombudsmanden kræver det, kan domstolene afvise civilsager mod ombudsmanden i anledning af afgørelser, som ombudsmanden træffer med grundlag i denne lov.

Kapitel 6

Løn- og pensionsforhold

§ 14. Ombudsmandens lønforhold, herunder også spørgsmålet om pension og ventepenge, fastsættes ved lagtingslov.

   Stk. 2. Ombudsmanden må ikke uden Lagtingets samtykke, have noget hverv i offentlige eller private virksomheder, foretagender eller institutioner.

   Stk.3. Mulig tvivl om ombudsmandens upartiskhed i en bestemt sag forelægges Lagtingets formandskab, der, såfremt der skønnes at være tale om upartiskhed, udnævner en anden til at behandle denne bestemte sag.

§ 15. Ombudsmanden kan med 6 måneders varsel forlange sig afskediget til udgangen af en måned.

Kapitel 7

Administration

§ 16. Ombudsmanden ansætter og afskediger selv sine medarbejdere.

§ 17. Ombudsmandsembedets udgifter bevilges på Lagtingets finanslov.

   Stk. 2. Ombudsmanden fører regnskab over embedets virksomhed. Regnskabet skal revideres af Lagtingets revisor.

Kapitel 8

Ikrafttrædelse

§ 18. Denne lov træder i kraft 1. januar 2001.

   Stk. 2. Klager over forhold i perioden 1. januar 2000 og til denne lov træder i kraft, kan dog forelægges ombudsmanden til behandling.

Tórshavn, 10. maj 2000

Anfinn Kallsberg (sign.)

Lagmand

[1]Ændret ved lagtingslov nr. 157 af 20. december 2013, hvor § 2 lyder således: “Stk. 1. § 1, nr. 2-4 træder i kraft dagen efter, at denne lagtingslov offentliggøres. Stk. 2. § 1, nr. 1, 5 og 6 træder i kraft 1. oktober 2014.”

[2] Ændret ved lagtingslov nr. 91 af 7. juni 2020, hvor § 79 lyder således: “Denne lagtingslov træder i kraft 1. januar 2021” 

Hanna Vang er børneombudsmand

Ombudsmanden har tilsyn med at myndigheder og institutioner lytter til børn og respekterer deres rettigheder. 

Børn og voksne på vegne af børn kan klage til ombudsmanden.

Ring til os på 35 85 00 mandag til fredag fra 09.00-15.00, eller send os en mail på bum@bum.fo.

Jeg er utilfreds med en afgørelse fra en myndighed

Hvis en myndighed har truffet en afgørelse, som du er uenig i eller du er ked af, kan du klage til ombudsmanden. 

Vi kan undersøge, om myndigheden har fulgt reglerne. Hvis de ikke har det, kan vi bede dem om at behandle saagen igen. Vi kan ikke bestemme, hvad myndigheden skal gøre, men de gør næsten altid det vi siger. 

Sommetider kan man kære det som en myndighed har besluttet til en anden myndighed. Hvis det er tilfældet, kan vi hjælpe dig med at sende kæren til det rette sted.

En myndighed lytter ikke til mig.

Hvis en sagsbehandler fra en myndighed ikke lytter til det du siger, eller ikke forstår hvad du mener, kan du ringe eller skrive til ombudsmanden. Vi kan skrive et brev til sagsbehandleren og forklare ham, hvad du har sagt til os. 

Mor og far er skilt, og jeg vil bo hos min far

Vi kan ikke bestemme, hvor du skal bo. Men vi kan fortælle dig, hvad du kan gøre. Vi kan også hjælpe dig med at skrive et brev til Familjufyrisitingin, som bestemmer, om børn skal bo hos sin mor eller far.

Jeg har det ikke godt hos min fosterfamilie 

Hvis du bor hos en fosterfamilie eller på en institution, og du synes, at de ikke behandler dig forkert, kan du klage til ombudsmanden. Vi kan undersøge forholdene hvor du bor, og bede fosterfamilien eller institutionen ændre de ting, som vi ikke synes er i orden.